Titlen

Titlen ”Kunstig Eksistens – Jeg tænker derfor er jeg” består af to udsagn. Det første del at titlen ”Kunstig eksistens” var i første omgang en arbejdstitel, som vi hele tiden har følt, at det var naturligt at beholde. Den falder rigtig godt i tråd med ideen bag forestillingen, som i høj grad er triggeret af en anekdote af Dalai Lama fra et af hans første besøg i vesten: 

”… Jeg mindes en episode under et af mine tidligste besøg i vesten. Jeg var gæst hos en særdeles velhavende familie, som boede i et stort og veludrustet hus. Alle var yderst charmerende og høflige. Der var tjenestefolk til at tage sig af ens mindste behov, og jeg begyndte at tænke at her var måske et levende bevis på at velstand kunne føre til lykke. Mine værtsfolk udstrålede så afgjort en afslappet selvtillid. Men da jeg senere fik øje på et helt arsenal af nervepiller og sovemedicin på badeværelset gennem en halvåben skabsdør, fik jeg en kraftig påmindelse om at der ofte er en bred kløft mellem ydre overflade og indre virkelighed.”

Den anden del af titlen er ”Jeg tænker derfor er jeg”. Det er for mange en meget velkendt konklusion, som filosoffen Rene Descartes (1596-1650) laver i forsøget på at finde noget, der var sikkert i forhold til hans egen eksistens. Udsagnet er spændende ud fra et  spirituelt filosofisk perspektiv, da denne identifikation med tankerne ud fra et østligt perspektiv er en gennemgående problematik i den vestlige kultur. Hvis tanken f.eks. ikke havde magten over en, ville der ikke være en troværdig sammenligning mellem en selv og ens omgivelser. Således ville der ikke være en kraftig identifikation med et negativt selvbillede, hvor man i yderste konsekvens kan føle sig så værdiløs, at man mener, at det er bedre at tage sit eget liv end at blive ved med at eksistere. Således kan man argumentere for, at sygdomsbegrebet depression til en vis udstrækning er et biprodukt af vores overbevisning om, at vores tanker er den vi er.