Stilbillede - et indrammet udsnit af Ove Hansens stue

Udstillet i 2018 på Museum Ovartaci, Aarhus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad ser vi først; mennesket eller sygdomsmærkatet? – Studier af diagnosticerede patienter har vist, at det er det sidstenævnte. Ove Hansen blev i start 60’erne diagnosticeret med skizofreni og levede det meste af sit liv med denne diagnostiske etikette. Han brugte ofte kameraet til at dokumentere sit liv, og hele værket tager således afsæt i Ove Hansens fotoalbums.

 

 

 

Værket sammenfletter fotos, video og musik i en totalinstallation, hvor museumsgæsten oplever et udstillet udsnit af Ove Hansens stue med forskellige kunstneriske virkemidler som formidlingsmæssige facilitatorer af værkets tematik: 

Værket består af 5 makro komponenter:

Scenografi m. den overordnede værktitel “stilbillede – et indrammet udsnit af Ove Hansens Stue“:
Titlen referer tilbage til Ove Hansens fotoalbums, som er værkets udgangspunkt. Derudover understreger det den kuraterede og autofiktionslignende fortælling, som ligger i min opsætning af Ove Hansens stue. Endvidere snakker titlen sig ind i socialkonstruktionismens hypotese, i hvilken der argumenteres for at enhver videnskab kun er et udsnit af en virkelighed. Det er dermed kun en ”frame” af verdenen, og det kan derfor aldrig blive en fuldkommen sandhed om, hvordan denne hænger sammen.

Fotoalbums m. titlen “Gennem en skizofrens linse”:
Dette er værkets taktile interaktion med museumsgæsten. Her får museumsgæsten mulighed for at undersøge fotoalbumsene på egen hånd. Det er håbet at der gennem denne multisensoriske stimuli ubevidst vil blive genkaldt personlige minder i museumsgæstens liv. Samt at der bliver skabt en mulighed for overfladisk at skabe et bånd til værkets hovedperson ved at kunne sætte ansigt på ham.

Musik m. titlen “réflexions sur la nature de l’esprit humain” (oversat til dansk: “refleksioner over det menneskelige sinds natur”):
Musikken i værket bliver spillet fra en radio inde i rummet. Derved bliver musikken en diegetisk lyd, som opstår inde i fiktionen. Endvidere er der lavet soundscapes indover det instrumentale lag for at skabe en fornemmelse af et sonisk-aftryk af personen, der på et tidspunkt sad i sofaen.
Musikken er komponeret for klaver, og den er inspireret af den impressionistiske kunstfilosofi, hvor ønsket var at fange det forgængelige, og gengive det i en subjektiv fortolkning. Dette håndværksmæssige valg underbygger værkets tematik om socialkonstruktionismen. Derudover fungerer musikken som stemningsforstærker i selve udstillingen, og det skaber en følelsesmæssig ro, når man går ind i installationen. 

Film m. titlen “En verden udenfor”:
Filmen giver rummet en cyklus, samt det fungerer som et vindue i selve scenografien. Desuden refererer titlen på filmen til de perioder i Ove Hansens liv, hvor han var indlagt på psykiatrisk afdeling. Som med livets flygtighed gengives der i filmen en solnedgang, men øjeblikket bliver ved med at gentage sig selv i installationen.

Katalog OH-110327 og OH-110337:
Katalogerne fungerer som en overdrivelse af det museale kunstige rum og dets skilte. Det er endvidere en måde at understrege værkets tematik om socialkonstruktionismen, hvor man snakker om at enhver verdengengivelse opstår ud fra en bestemt italesættelse af verden – altså en bestemt definition af hvordan virkeligeheden hænger sammen. 

Museum Ovartacis intention med den kuraterede udstilling:

Museets intention med udstillingen var, at invitere kunstnere til at arbejde med temaer om sindet og psykisk sårbarhed med afsæt i museets nuværende samlinger, kultur og historie – og dermed til at bidrage til bevægelsen mod museets nye fremtid – et nyt kapitel i Museum Ovartacis historie. 

Værket Stilbillede – et indrammet udsnit af Ove Hansens stue spillede således op imod de andre kunstværker på museum Ovartaci, med intentionen om at debattere og afsøge området for, om der findes en objektiv “sandhed/verdens opfattelse”. Ved at bruge kunstmedier som fotografi og video, som af de fleste accepteres som værende objektive medier, så opstod der en kontrast til resten af Museum Ovartacis faste udstilling – idet denne gennem malerier hovedsageligt skildrer den subjektive fortolkning og verdensopfattelse.