Repeat in the same Form (Opus II, minor differences)

Kurateret af Kh7 Artspace, Opført i smallspace, Aarhus, Dec. 2019

Den performative installation  Repeat in the same form (Opus II, minor differences) blev i december 2019 opført i proces ved havnen i Kh7 Artspaces udstillingsrum, Smallspace.

Værket består af en performer, der agerer dirigent blandt vibrerende sæbeskulpturer. På de vibrerende sæbeskulpturer er der monteret kontaktmikrofoner, der leder reallyden ud i tre skulpturelle højttalere placeret på gulvet. 

 Denne komposition skaber i samspil med performerens manuelle interaktion med de vibrerende sæbeskulpturer i det grønne plastik, en indgribende og intens ræsonnerende sameksistens, hvor beskueren frit kan bevæge sig rundt i værket.

 Titlen (Opus II, minor differences) er hentet fra musikterminologien. Minor er en betegnelse for mol-tonearter, og opus bruges som en kronologisk katalogisering af kunstneres værker. Ved at bruge udtryk fra musikkens verden understreges det at værket i høj grad er et auditivt værk. Opus tydeliggør ligeledes værkets processuelle struktur og konstante udvikling. 

For hver gang den performative installation opføres, udvider værket sig med et undersøgende blik på forandringen i gentagelsernes indbyrdes sammensætning. Værket blev første gang opført til åbningen på SENSE ME udstillingen på Trapholt Kunst- og Designmuseum. Dernæst i proces i KH7 smallspace, som forløber til performancen Repeat in the same form (Opus II, minor differences), d. 2 januar 2020 på Kunsthal Aarhus. Og senest som Repeat in the same form (Opus III, minor differences) i se! udstillings- og projektrum, Frederiksbjerg, Aarhus. 

 

værket er et samarbejde mellem komponist Emil Vodder K. & billedkunstner Olga Benedicte 

Performancen var faciliteret af Louise Sparre