Lokummet Brænder,

i dialog med Teater Svalegangen med henblik på fremvisning i 2019/2020 til "United Change"

Værket blev skabt som en Beta version til Teater Svalegangens Open Call til deres projekt "United Change"

Musikken er komponeret for strygekvartet, computer og scenografi med udgangspunkt i strygerne som lydgeneratorer for hovedparten af alle lyde – også de elektroniske. 

Værkets udtryk er inspireret af Sebastião Salgados dokumentaristiske sort/hvid billeder, som er kighuller ind i nogle af verdens mest betændte områder som konsekvens af destruktiv menneskelig adfærd og naturkatastrofer.
Værket er delt op 3 satser inspireret af Sebastião Salgados fotobøger ved navn “Workers”, “Exodus” og “Genesis” – i nævnt rækkefølge.
Første sats (00:00-06:30) er inspireret af photoalbummet “Workers – An archaeology of the industrial age”. Fotobogens opbygning er inddelt i 7 sektioner – fra de mest basale arbejdsformer til de mest technologi komplekse. Musikken starter ligeledes med analoge lyde fra strygerne som virker industrielle pga. processering gennem effekter samt resampling. Derefter føres lytteren ind i et goldt landskab af elektroniske lyde og et mekanisk repetitivt ostinat spillet af celloen imens violiner og bratsch spiller kaotiske og fragmenterede melodistumper. 
Anden sats (06:30-08:30) er udledt af fotobogen “Exodus”, som beskrives således “The Brazilian photographer spent six years, and visited more than 35 countries, to document the fraught, desperate and forced mass movement of humans around the globe. He photographed the roads they walked, the impermanent camps they built, the overcrowded city slums where they ended up. By looking at Salgado’s Exodus, we cannot help but reflect on the unchanging plight of those trying to seek a new home”. Denne sats er skabt på følelsen af en uendelighedsmelodi, der åbner op for små åbenbaringer undervejs, men den ender aldrig rigtigt et nyt sted. Den finder aldrig sit nye hjem. 
Tredje sats (08:30-14:00) er afledt af fotobogen “Genesis”. “Sebastião Salgado’s haunting black-and-white photographs from the GENESIS project record landscapes and people unchanged in the devastating onslaught of modern society and development”. Satsen er således en hyldest til naturen og en fortolkning af jordens egen genfødsel, hvilket kommer til udtryk med inspiration fra folkemusikkens primitive klangunivers med skæve taktarter og en unison melodi som åbnes op i tostemmighed for derefter hele tiden at vende tilbage til det unisone udgangspunkt. I baggrunden er der en lydcollage af overtoner fra strygerne, hvilket giver en stemning af dyrelyde, som hvaler der kalder, eller fugle som kvidrer. 

Lokummet Brænder