Ansøgningen til United Change, Teater Svalegangen ​

Projektbeskrivelse af værket “Lokummet Brænder”

Værket bygger på 2 hovedkomponenter, som jeg vil gøre rede for på de følgende sider. I sin grundessens består værket af en visuel side (installation) og en auditiv side (elektro akustisk musik for strygekvartet). Til den visuelle side har jeg lavet et moodboard for at visualisere farvepaletten og de fysiske elementer. Til den auditive side har jeg lavet en betaversion af værket, som jeg har vedhæftet i online-ansøgningen. Jeg vil i projektbeskrivelsen komme med flere forskellige bud på udførelsen af det auditive materiale. Projektbeskrivelsen er derfor udformet på følgende måde: 

Jeg kommer først med en beskrivelse af værkets visuelle manifestation. Dernæst beskriver jeg 3 forskellige ideer til udførelsen af den auditive komponent af værket, hvilket jeg har givet titlerne “den auditive komponent af værket 1. udgave”, “den auditive komponent af værket 2. udgave” og “den auditive komponent af værket 3. udgave”. Til sidst forklarer jeg bevæggrunde for udarbejdelsen af den musiske komposition. Efter dette følger der nogle sider med referencer såsom de føromtalte moodboards, som giver indsigt i de kreative ideer.

Værkets fysiske manifestation:

Æstetisk har jeg valgt at lægge stor vægt på jeres koncept omkring streetart. Jeg har derfor valgt elementer som underbygger: oprøret og autonomien i graffiti-, besætter-, og punkkulturen.
Den fysiske udformning af værket sker således gennem 13 keramik toiletkummer, der står placeret i gadebilledet. 13 er valgt pga. overtroens fortolkning af tallet som værende et ulykkestal. 4 af keramik toiletterne fungerer som containere. De er således stoppet helt op til randen med nogle af vores største klimasyndere: Et toilet er fyldt op med kul. Et andet med sort olie. Et tredje med råt oksekød. Et fjerde er stoppet med plastik i bunden, så vandstanden i lokummet oversvømmer toiletkummens kanter. De resterende 9 toiletter er skåret over i forskellige vinkler. Herved skabes der en form for skulpturpark, der sammen med de 4 komplette toiletkummer giver et kurvet og kuperet landskab.
På asfalten ved installationen er der skrevet “LOKUMMET BRÆNDER” med spraymaling via. stencil. Tekst-stencilen er en industriel typografi, hvormed der understreges, at det er industri og forbrugskulturen, som er hovedsynderne i vores klimakrise.

Toiletkummen er altså blevet det bærende objekt i installationen. Når toiletkummen står ikonisk skulpturelt afmonteret, har den en konnotation af autonomi og besætterkultur i kraft af sin historiske brug som kasteskyts. Ligeledes bærer lokummet i kraft af sin funktionalitet konnotationer af sanitet, vand og menneskelig biologisk affald.
Derudover giver de brugte toiletkummers patinerede og rå udtryk en følelse af anarki og forladthed. En forfalden ruin efter menneskets tilstedeværelse. Installationen fremstår således som et visnende monument – som en dystopisk konsekvens af menneskets ignorante og narcissistiske adfærd, der i værste fald vil efterlade verden med store ubeboelige områder.

Installationen kalder på et oprør. Det opfordrer mennesket til at forholde sig til vores forbrugskultur. Det kalder på den autonome, som modsætter sig kapitalismen. Det kalder efter mennesker, som tager sagen i egen hånd for at påvirke magthavere og for at undgå, at verdenen kommer til at være lige så forladt som den kuperede skulpturpark af toiletter i installationen. 

Lokummet brænder, da vi har kort tid til at lave om på vores nuværende levestil. Lokummet brænder, hvis vi skal undgå at mærke et katastrofalt udfald af vores forhold til jorden som en losseplads, hvor vi i billedlig forstand kan skylle alt vores “lort” ud – uden at skænke en tanke, om hvor det ender henne. Lokummet brænder og vi bliver nødt til at handle – både som individer og som flok.

Den auditive komponent af værket 1. udgave

I toiletkummerne, som er skåret over, placeres der højtalere i cisternen eller nede i kummen. Dette giver mulighed for at afspille elektroniske lyde samt at forstærke strygekvartetten. Kummen (eller cisternerne) kommer derved til at fungerer som akustiske forstærkere for hver højtaler, hvilket giver landskabet en følelse af retningsbestemt 3D-lyd, som kan indarbejdes i kompositionen. Værket er således både tænkt som en selvstændig installation med et soundscape samt en setting for en livekoncert med førnævnte strygekvartet. 

Livekoncerten begynder med, at strygerne går ind i landskabet og lukker toiletbrætterne ned på de 4 hele toiletter, der fungerer som containere. Herved kommer disse 4 toilletter ligeledes til at fungere som koncertstole for kvartetten. Værket åbnes således med en performativ handling, hvor musikerne lægger låg på de forskellige problemer, som kummerne indeholder. Denne handling er et symbol på den menneskelige adfærd og coping-mekanisme, der har været tendensen i de seneste mange årtier. Derfra ledes publikum ind i en fortælling, hvor elektroniske lyde smelter sammen med akustiske i et kuperet og anarkistisk musikalsk landskab.

Den auditive komponent af værket 2. udgave

Hvis der ikke er økonomiske midler til musikerne, kan værket også opføres som et indspillet værk, der afspilles i installationen. Dette giver måske større mulighed for et samarbejde med dansere eller andre kunstarter, som kan være meningsbidragende og uddybende for værkets fortælling. Man kunne også eksperimentere med projektioner på det skulpturelle landskab. Projektioner kan evt. både skydes oppefra og fra siderne. Derved kan der skabes et levende værk, hvor lyd og billede komplimenterer hinanden kompositorisk i installationen.

Jeg har selv stor erfaring med at arbejde med sammenkobling af lyd, dmx-lys og visuals både som udvikler og afvikler i egne værker og fra hyrede jobs. Hvis det er ønskværdigt, kunne det være spændende at producere det visuelle materiale i samarbejde med folkene fra the Animation Workshop og evt. arbejde med 3D projectoring.

Den auditive komponent af værket 3. udgave

En tredje mulighed for fremførelsen af det auditive materiale i værket er at overføre konceptet fra Silent Disco. Dette giver nogle spændende muligheder indenfor publikums-customization og interaktion. Silent Disco formatet består af høretelefoner, der har 3 kanaler. Derved skabes muligheden for at lave flere forskellige auditive kompositioner til samme værk. Publikum kan således pendle imellem kanalerne, og de kan derved selv være med til at støbe deres auditive oplevelse af værket.

Man kunne forestille sig, at kanalerne kunne arbejde ud fra følgende koncept:
Kanal 1: indspillet værk for “elektro akustisk strygekvartet” (jf. Musikalsk beta version)
Kanal 2: et binauralt værk, som kan udformes som en sound walk. Binaurale værker giver retningsbestemmelse og er en form for audio-realisme, hvilket skaber en auditiv 3D-dybde. Man kan se denne form for auditivt værk som en direkte parallel til dokumentaristiske billeder. 
Kanal 3: er hvid støj, som lukker alt andet lyd ude og skaber en form for stilhed omkring oplevelsen. Derved står landskabet tilbage mere nøgent – som ren fysisk form uden følelsesforstærkende lyde. 
Foruden de 3 kanaler som er indbygget i høretelefonerne er der endvidere også en 4. mulighed for publikum. De kan vælge at tage høretelefonerne af og opleve værket med den reallyd, som er på lokationen. 

Publikum skræddersyer derved deres egen oplevelse gennem fra- og tilvalg, og værkets fysiske manifestation kan således akkompagneres af mange forskellige auditive kompositioner.

Uddybning af konceptet bag den elektro-akustiske komposition

I sin grundessens er værket komponeret for strygekvartet og computer med udgangspunkt i strygerne som lyd-generatorer for hovedparten af alle lyde – også de elektroniske. 

Værkets udtryk er inspireret af Sebastião Salgados dokumentaristiske sort/hvid billeder, som er kighuller ind i nogle af verdens mest betændte områder som konsekvens af destruktiv menneskelig adfærd og naturkatastrofer.
Det musikæstetiske princip bygger på en blanding af den klassiske ensemble tradition og den elektroniske sampling- og musikkultur. Dette giver værket en blanding af et klassisk filmisk lydunivers og en subkultur-vibe fra den elektroniske undergrundsscene.

Værket er indtil videre delt op 3 satser for strygekvartet, hvilke er inspireret af Sebastião Salgados fotobøger ved navn “Workers”, “Exodus” og “Genesis” – i nævnt rækkefølge.

Første sats (00:00-06:30) er inspireret af photoalbummet “Workers – An archaeology of the industrial age”. Fotobogens opbygning er inddelt i 7 sektioner – fra de mest basale arbejdsformer til de mest technologi komplekse. Musikken starter ligeledes med analoge lyde fra strygerne som virker industrielle pga. processering gennem effekter samt resampling. Derefter føres lytteren ind i et goldt landskab af elektroniske lyde og et mekanisk repetitivt ostinat spillet af celloen imens violiner og bratsch spiller kaotiske og fragmenterede melodistumper. 

Anden sats (06:30-08:30) er udledt af fotobogen “Exodus”, som beskrives således “The Brazilian photographer spent six years, and visited more than 35 countries, to document the fraught, desperate and forced mass movement of humans around the globe. He photographed the roads they walked, the impermanent camps they built, the overcrowded city slums where they ended up. By looking at Salgado’s Exodus, we cannot help but reflect on the unchanging plight of those trying to seek a new home”. Denne sats er skabt på følelsen af en uendelighedsmelodi, der åbner op for små åbenbaringer undervejs, men den ender aldrig rigtigt et nyt sted. Den finder aldrig sit nye hjem, som konsekvens af at være drevet på flugt på grund af tørke, vandstress eller lignende miljømæssige konsekvenser. 

Tredje sats (08:30-14:00) er afledt af fotobogen “Genesis”. “Sebastião Salgado’s haunting black-and-white photographs from the GENESIS project record landscapes and people unchanged in the devastating onslaught of modern society and development”. Satsen er således en hyldest til naturen og en fortolkning af jordens egen genfødsel, hvilket kommer til udtryk med inspiration fra folkemusikkens primitive klangunivers med skæve taktarter og en unison melodi som åbnes op i tostemmighed for derefter hele tiden at vende tilbage til det unisone udgangspunkt. I baggrunden er der en lydcollage af overtoner fra strygerne, hvilket giver en stemning af dyrelyde, som hvaler der kalder, eller fugle som kvidrer. 

Afsluttende noter

Jeg ser store muligheder for at udvikle videre på idéerne sammen med både scenograferne Torden og Lynild, Black Box Dance Company og The Animation Workshop samt andre samarbejdspartnere, hvis det skulle være ønskværdigt.
Jeg har ikke forholdt mig til idéerne ud fra et budget, og de dertilhørende begrænsninger/udfordringer dette måtte give. Jeg har derimod udelukkende forholdt mig til konceptet ud fra et idéplan, da I beskriver United Change som et samarbejde på tværs af kunstretninger, og jeg fornemmer at vi skal færdiggøre udformningen af ideerne i fællesskab, så vi kan skabe den bedst mulige sammenhængskraft på tværs af idéer.

Vedhæft i dokumentet er følgende: